Menu

Om Petanque

Sådan spiller vi

Hver deltager spiller med 3 kugler, som 1 af gangen kastes så tæt som muligt på en lille målkugle, grisen,
der kastes 6 - 10 meter fra start cirklen.

Spilleren der har en kugle nærmest grisen, er 'inde', og modstanderne kaster så indtil de er inde eller ikke har flere kugler.
Her gælder alle kneb. Kan man skyde en modstanders kugle væk fra grisen og få sin egen til at ligge tæt på, så er der point.

Det hold, som efter at alle kugler er kastet, har kuglen nærmest grisen, vinder runden.
Hvis de har 3 kugler tættest på grisen
og modstandernes nærmeste kugle ligger som nr. 4, er der 3 point til vinderen.

DGI har lavet en række instruktionsvideoer, som giver god inspiration til spillet. De kan ses HER

 

Stævner

Der afholdes forskellige stævner hen over året.
Det sker både på vore baner med deltagelse af hold fra andre klubber, ligesom hold herfra deltager i andre klubbers stævner.

Der spilles lokale-, åbne lokale-, landsdels- og landsmesterskaber. Og hvert stævne kan afvikles  som
single-, double- eller sekstet-spil, hvor vi spiller 1 mod 1, 2 mod 2 eller 3 mod 3.

Stævner gennemføres ofte i samarbejde med DGI, som har ekspertisen indenfor næsten alle sportsgrene.

 

Limfjords turnering i double

DGI arrangerer dette stævne hvert år, hvor alle som vil prøve kræfter med landsdelens spillere kan være med.
4 mænd/kvinder, og måske en reserve, danner og tilmelder et hold.

DGI sammensætter de tilmeldte hold i puljer, så der er rimelige transportafstande for alle deltagere.

DGI afslutter turneringen ved at vinderne fra de forskellige puljer afgør de nordjyske mesterskaber ved et stort stævne.

Turneringen starter i april og afsluttes i august, men der spilles ikke i juli.

 

Spilleregler

Udgangspunktet er DGI's regler.
Ved stævner og turneringer skal vi forvente, at vore modspillere påtaler det, hvis vi omgås reglerne lemfældigt.
Et kast eller et spil kan diskvalificeres. Det kan betyde, at den sejr vi er lige ved at have vundet, pludselig går til modstanderne.

Ved vore lokale træningskampe tager vi det lidt let. Vi skal stå inde i en cirkel når vi kaster kuglen,
men det påtales sjældent hvis vi overtræder ved at stå på eller udenfor stregen.
Men skal det være, så gælder reglerne også ved træning.

På DGI's hjemmeside er der adgang til alle regler og til pointsystemet. Du kan se dem HER

Luk