Menu

Fra Fjordavisen er sakset

image
02. marts 2017 kl. 18:31

Mandag aften var der formandsskifte på generalforsamling i Hadsund Boldklubs Hovedbestyrelse...
Af Klaus Hansen 
Peter Christiansen ønskede at fratræde, men klar i kulissen stod Torben Svendsen.
Med formandsskifte og at Hadsund Gymnastikforening blev en del af Hadsund Boldklub var det en begivenhedsrig aften i klubhuset på Stadionvej i Hadsund. 

Den nytiltrådte formand Torben Svenden fortæller til fjordavisen.nu, ”Den nye hovedbestyrelse er enige om at vi skal styrke synligheden på alle af klubbens aktiviteter, mere fokus på sponsorsamarbejde og medlemsindragelse så flere får ejerskab til klubben
Alle afdelinger i klubben skal udvikles, og i den sammenhæng er jeg rigtig glad for, at det er lykkedes, så vi nu også har gynmastik med i fællesskabet – Et fællesskab der har et stort udbud af sport, motion, bevægelse og samvær”, slutter Torben Svendsen der ser frem til at komme igang med arbejdet sammen med den øvrige bestyrelse.
Hadsund Boldklubs Hovedbestyrelse ser efter generalforsamlingen således ud:
Torben Svendsen
Mette Zimmer
Bjarne Hamann 
Søren Nieslen – Fodbold
Karl Christensen – Petanque
Line Krogh – Håndbold
Aase Bach - Gymnastik 

Luk