| | | Ugens NAR |  | UGENS NAR. Uge 34 Ugens nar, er i denne omgang hentet fra vores sundhedssektor. En sundhedssektor som vi faktisk er lidt stolte over, og hvor vi føler os rigtig godt med. Såvel Vivi som jeg har stor viden og erfaring omkring vigtigheden af sundhedssektoren. Vi har vores udstyr i orden, og agerer altid, både forebyggende og behandlende, 100% korrekt. Alligevel bød weekenden på en forebyggende opgave, som vi ikke kunne løse. Maria Skov havde et problem - og det blev løst gennem en forbyggende tapning. En kompliceret opgave, og tapningen holdt da heller ikke. Normalt hvis en tapning bryder op under kamp, så laver vi en hurtig udskiftning, af med det gamle - og på med noget nyt, men det ville Maria ikke høre tale om - så hellere spille videre. Det gav en del postyr, og det er stadig mit indtryk, at Maria direkte frygtede en udskiftning. Nu var vi oppe imod et norsk 2. divisionshold - og normalt vil vi aldrig have spillere på banen, som har problemer vores sundhedssektor kan løse, men Maria spillede en helt fantastisk kamp, og satte modstanderne i det ene gennembrud, efter det andet - hun er vel aldrig set skarpere. Teknisk var det en fornøjelse at følge, og forklares alene med at Maria til denne kamp havde - skulle det vise sig - et naturligt lavere tyngdepunkt - hun havde glemt sin sports BH. Jeg føler mig overbevist om, at det ikke sker resten af sæsonen - Tillykke til Maria med titlen som ugens nar
___________________________________________
UGENS NAR. Uge 32 Årets første tildeling af UGENS NAR, tildeles på baggrund af begivenheder der fandt sted, på vores træningslejr i Tjørring, hen over sidste weekend.
I kan andetsteds på hjemmesiden læse en beskrivelse af vores træningslejr. Pigerne blev kørt fysisk meget hårdt, og der har vel næppe været så meget ro, når 17 mennesker skal sove i samme rum, som der var lørdag aften.
Vivi vores kære holdleder, som vi ikke uden grund, også kalder vores mor, insisterede derfor også på, at det søndag morgen var en træner/leder opgave, ikke bare at hente rundstykker - men at gøre morgenmaden klar; for som hun sagde: Pigerne har fortjent at sove at længe.
Som sagt så gjort - tidligt op - og så skulle der gøres klar til morgenmad. Da vi lettere klatøjede ankommer til kantinen, konstaterer Vivi øjeblikkeligt - PUHA - her trænger til at blive luftet ud - som det første, åbner hun derfor vinduet, hvilket udløser tyverialarmen i hele hallen - også der hvor pigerne sov.
Vi har derfor en klar målsætning for fremtidige ophold: VIVI SKAL HAVE LOV TIL AT SOVE LÆNGE !!
Vivi ønskes tillykke med titlen som ugens nar - uge 32 |