57

Norgestur til Storm i Skien den 4., 5. og 6. juni 2010Udskriv side

 
Turen til Norge startede fra Hadsund Stadion fredag morgen den. 4. juni kl. 9.30.
Alle spillere, forældre og søskende var mødt op med et godt humør.
2 busser ankom fra Hadsund Taxi med de to veloplagte chauffører Benny Meldgård og Morten Nielsen.  
 

Kl.10 kørte de 2 busser med i alt 105 deltagere mod Hirtshals, hvor vi ankom kl. 12.45.
Her stod alle passagerne ud af busserne for at få deres billetter og gå om bord på færgen i samlet trop.
  

Da alle var kommet om bord, fandt mange deres madpakker frem for at få lidt middagsmad.

Sejlturen til Larvik gik fint. Solen skinnede, så mange sad ude på dækket og nød overfarten.

  

Vi ankom til Larvik kl. 16.30 og turen gik videre i busserne mod Bratsberg Idrettsplass (STORM). 
Her ankom vi lidt forsinket kl. 18.00, efter en lille rundvisning i den Norske natur.

Da alle var ankommet, blev vi på fornemste måde budt velkommen.

  

Det danske flag var hejst ved siden af det norske, og vi blev alle budt på kaffe, kage og saftevand.
 
Herefter blev alle U11 drenge, U11 piger, U12 drenge, U13 drenge og U14 drenge indkvarteret hos
deres Norske værtsfamilier.
Alle de danske børn boede 2 og 2 sammen, og mange steder havde den norske værtsfamilie inviteret
endnu en norsk dreng eller pige mere, så de var 4 børn det samme sted.

  

Resten af deltagerne (Forældre, søskende og trænere) blev herefter indkvarteret på skolen, som lå
tæt på Bratsberg Idrettsplass (STORM).
10 kvinder og 2 søskende piger blev indkvarteret i klasselokale 1A.
7 U17 drenge blev indkvarteret i et klasselokale for dem selv.
25 mænd og 1 søskende dreng sov i 4 andre klasselokaler.

Vi havde selv mad med hjemme fra, som mange søde forældre havde lavet.
Efter aftensmaden fik alle hold en opgave uddelt (lave morgenmad, middagsmad og aftensmad og opvask),
og herefter blev der hygget både i skolegården og skolekøkkenet til den lyse morgen.

Mange steder havde den norske værtsfamilie inviteret til fælles grill hygge, så at de danske og norske
drenge kunne lære hinanden at kende bedre, der blev hygget og leget rundt omkring i de norske haver.
Kun få trænere og forældre hørte fra deres spillere, som var indkvarteret hos de norske værtsfamilier.

Tidligt lørdag morgen var der morgenmad i skolekøkkenet. Nogle var meget morgenfriske og løb en morgentur.
Torben Jensen var stået tidligt op for at lave kaffe og kogte æg. 


Kl. 9.30 var vi alle på vej i busserne mod stadionet, da de første 3 hold skulle spille kl. 9.45.

   

Solen skinnede fra en skyfri himmel. Hele dagen var der kampe på Storms 3 baner.



 
Storm har en 11 mands bane og to 7 mands kunstgræsbaner, som ligger i naturskønne omgivelser.
Der blev spillet ungdomsfodboldkampe til sent på eftermiddagen.


 
Lørdagens sidste kamp var Landskamp mellem Norge – Danmark med trænere, ledere og forældre.
Desværre var Norge bedre til at lave mål, så kampen endte 3-1 til Norge.

 
Ind i mellem kampene var der også tid til lidt vandkamp indbyrdes mellem spillere og trænere.
 

De indkvarterede børn fik mad af deres værts-familier, og de øvrige spiste på skolen. 
Efter landskampen skulle alle børnene hjem til deres værtsfamilier og gøres klar til Diskoteket i
Stormkjelleren (kælderen i STORMS klubhus) om aftenen.
Mange af børnene spillede fodbold til sent om aftenen oppe på Storms Stadion.



 
Kl. 20.00 var forældre og trænere inviteret til venskabsfest på Bloms Minde.

De som var med til festen fik Jægergryde med elge og rensdyrkød og store kartofler.
Bagefter fik de kaffe og kage. Ca. kl. 23 kom de første trætte hjem fra festen.
Alle havde haft en lang solrig dag, hvor solcremen var flittig i brug.

2 forældre, 2 trænere og de 7 U17 spillere blev tilbage på skolen for at spise aftensmad (Pasta og kødsovs).
Efter aftensmaden blev der hygget med snak, kortspil, chips og slik på skolen. 
 

Søndag morgen var alle tidligt oppe for at spise morgenmad.
Alle skulle pakke, inden vi skulle af sted på stadionet for at spille de sidste kampe mod Norge.
I alle klasselokaler skulle der fejes og ryddes op, og der skulle gøres rent i de andre rum vi havde været i.
Vi skulle jo gerne kunne låne skolen igen om 2 år, når vi skal op og besøge dem igen.


  
Fra kl. 1000-1330 spillede vi om søndagen mod de norske hold. 

Hadsund og Storms U11 Drenge.

Hadsunds U11 Drenge med Cheftræner Dan Kristensen og Holdleder Bente Bilidt. 

Hadsund og Storms U12 Drenge inden deres indbyrdes kamp.

Hadsund og Storms U13 Drenge.

Hadsunds U13 Drenge i deres nye flotte træningsdragter.

Hadsund og Storms U14 Drenge.

Hadsunds U14 Drenge med Cheftræner Martin Jensen forrest i sort, træner Henrik Jensen 
bagerst i sort og træner Dennis Hede til højre i rødt.

 
Hadsunds U17 Drenge med Cheftræner Leslie Dale til højre og træner Torben Svendsen til venstre.


  

Kl. 13.30 var der fælles grill med pølser, pølsebrød, kartoffelsalat, salat og sodavand.
En dejlig afslutning på vores Norges tur.
Efter at have sagt farvel til vores norske venner, skulle vi atter hjem til Danmark igen.

Kl. 15 kørte busserne fra Skien. Kl. 17.30 skulle vi sejle fra Larvik.
Sejladsen hjem til Danmark var lidt mere gyngende end turen til Norge.
Det blæste en del, så der var ikke mange som sad ude på dækket. Vi var i Hirtshals ca. kl. 21.15. 
Kl. 23 var vi i Hadsund. Her stod mange forældre og tog i mod de trætte børn.
 

Alt i alt en fantastisk dejlig tur med mange gode oplevelser. Alle børnene har været glade for at bo
ude hos de norske venner og for de mange gode oplevelser, for overalt i Norge blev vi mødt med
en stor gæstfrihed. Vi ser med stor glæde frem til at STORM kommer og besøger os til næste år.
En stor tak og ros til de 3 arrangører af turen Bente Bilidt, Jan Rank og Allan Malthe.

HBF Nyheder
Nilfisk Alto Cup 2012 fik et moderne løft
Nilfisk Alto Cup 201 ...
U10 Drengene gik fra kold dukkert til lun finale
U10 Drenge A deltog ...
Datoer for standerhejsningerne i Hadsund Boldklub Fodbold
Standerhejsningerne ...
Mødedatoer i Hadsund Boldklub Fodbold i første kvartal 2012
Sæt kryds i kalender ...
U10 Drenge årgang 2002 sluttede sæsonen af med at vinde U10 Champions League.
Det blev tredie turn ...


Seneste nyheder
Bliv vært for en stor fodboldoplevelse
Hvis din klub gerne ...
Første 14 JM-vindere fundet
Holstebro Boldklubs ...
Inspiration til de øvede pigetrænere
På to inspirerende s ...


 
Hadsund
Boldklub
Hadsund Boldklub af 1926
Støt sponsorne - De støtter os