|
| Julekalendersalget slog ny rekord HB Fodbold 14. december 2010 - 03:09 af: HBF Bestyrelse Julekalendersalget slog trods snevejr og kulde for 2. år i træk ny rekord for antal solgte julekalendere.
De 5 bedst sælgende forældre belønnes med vingave af HBF. Læs mere ... Igen i år var det Lotte fra Midtpunkt Grillen, som i 2 weekender organiserede salget af Hadsund
Boldklubs julekalendere og sørgede for at forældre og børn fik pølser og varm kakao efter
omdelingen.
Lørdag den 20. november startede salget af Hadsund Boldklubs Julekalender.
Kl. 10 sendte Lotte de første og mest morgenfriske forældre og børn ud på ruterne.
Det blev dog Lotte selv som i år solgte flest julekalendere til fordel for Hadsund Boldklubs
Ungdomsafdeling, med over 200 solgte julekalendere fra Midtpunkt Grillen.
Som tak for en flot indsats belønner Hadsund Boldklubs Fodboldafdeling Lotte og 4 andre
forældre, Karsten Elkjær (U9 Drenge), Pia Jensen (U11 Drenge), Bente Bilidt (U12 Drenge)
og Claus Theil (U13 Drenge), som på ruterne alle solgte mellem 80 og 100 julekalendere.
De 5 forældre modtager alle 2 flasker rødvin og et flot badehåndklæde.
På fotoet ses til højre Lotte Kristoffersen fra Midtpunkt Grillen, som får overdraget årets
julekalendere fra Hadsund Boldklubs Ungdomsafdeling.
Til venstre ses Karsten Molin Elkjær med drengene Frederik, William, Liam og Mikkel,
som var de første ude på ruterne til at sælge Hadsund Boldklubs julekalender. |

 |