57

Login
Brugernavn:
Kodeord:
Gem login

Ny bruger
Glemt password?

Flere nyheder
DBU Nyheder
JBU Nyheder

Flotte resultater af de yngste årgange ved de Jysk/Fynske Mesterskaber

HB Fodbold
29. august 2011 - 22:51 af: Formand Sport

De 3 deltagende hold sikrede Hadsund Boldklub en 8. plads, en 4. plads og en 1. plads ved mesterskaberne.

Hadsund Boldklub stillede søndag den 21. august med hele 3 hold ved de Jysk/Fynske Mesterskaber i udendørs fodbold, der blev afholdt i Allingåbro og i Ørsted på Djursland med DGI Østjylland som arrangør. De velarrangerede mesterskaber blev afholdt i strålende solskin.

Holdene havde via forårets turneringer og kvalifikationstævner kæmpet sig frem til mesterskaberne, der er repræsenteret med de stærkeste hold fra de forskellige landsdele i Jylland og på Fyn.

Årgang 2004 deltog ved mesterskaberne med et hold i 5-mands fodbold, som blev afviklet på Allingåbros baner. 8 hold i 2 puljer deltog i denne række. Hadsund drengene, som også har Kamille på holdet som eneste pige, vandt flot 2 kampe og led et enkelt nederlag i indledende pulje. Resultatet blev at Hadsund fik en 2. plads i puljen, hvilket rækte til en bronzefinale mod Mariager IK. Bronzefinalen blev desværre tabt med 0-1, således holdet endte på en samlet 4. plads. Holdet imponerede dog med godt humør og med masser af kampgejst. En meget flot og ærefuld 4. plads. Der var ved den efterfølgende præmieoverrækkelse fortjente og meget flotte errindringspokaler i guld til alle deltagerne, hvilket udløste stor begejstring.

U8 Drenge/Pige årgang 2004 bagerst fra venstre: Frederik Fruergaard, Camille Jacobsen, Jens Bomholt, Emil Overgaard, Kristian Larsen.
Forrest fra venstre ses: August Bryld, Tore Floor, Benjamin Østergaard. Sponsor Nykredit.
Uden for billedet er trænerne: Jan Bryld og Jan Pedersen.

Årgang 2002 deltog ligeledes med et hold i 5-mands fodbold i Allingåbro. Her deltog 10 hold i 2 puljer. Hadsund var kommet i en meget vanskelig indledende pulje hvor de mødte de senere bronzevindere fra St. Restrup og de senere guldvinderne fra Stenderup. I alt blev det til 1 enkelt sejr og 3 ærefulde nederlag i indledende pulje. Resultaterne gav en 4. plads i puljen og en samlet 8. plads. Drengene bevarede humøret gennem hele turneringen og kæmpede bravt mod overmagten og troede ind til sidste kamp på en plads i bronzefinalen. I denne række blev der også overrækt ærefulde errindringspokaler.

U10 Drenge årgang 2002 bagerst fra venstre: Cheftræner Christian Skafte, Kasper Andersen, Marcus Rodal Larsen, Mattias Falk Johansen, Sebastian Beraque og Træner Karsten Elkjær. Forrest fra venstre ses: William Elkjær, Lasse Møller, Johan Wisholt, Magnus Wagner. Sponsor Karl Molin.

Årgang 2002 deltog også med et hold i 7-mands fodbold. Denne turnering blev afviklet i Ørsted ved Rougsø Hallen. I denne række var der indtruffet et sidste øjebliksafbud, så de 7 resterende hold spillede alle mod alle. Hadsund drengene gjorde rent bord ved at vinde alle 6 kampe sikkert med en samlet målscore på 25-3. Holdet udmærkede sig ved at alle 9 drenge fik scoret i turneringen og 3 af de 25 mål var hovedstødsmål. Drengene fik også mange rosende ord med på vejen fra modstanderholdene for deres flotte spil. Årgang 2002 blev således Jysk/Fynske Mestre og fik overrækt flotte guldmedaljer og errindringspokaler.

U10 Drenge årgang 2002 ? Jysk/Fynske Mestre bagerst fra venstre: William Nielsen, Rasmus Skafte, Andreas Busse Senft, Frederik Bødker og Tobias Hjortshøj Jensen. Forrest fra venstre ses: Oliver Overgaard, Rasmus Konnerup, Simon Malthe og Adis Hadzic. Sponsor Hadsund Renovationsforretning.
Uden for billedet er trænerne: Jan Senft og Morten Nielsen.

En stor tak til de mange entusiastiske forældre og søskende som højlydt støttede de 3 hold ved mesterskaberne på de 2 spillesteder.

Claus Theil
Sportslig ansvarlig
Hadsund Boldklub

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
HBF Nyheder
SparNord & Fårup Sommerland SommerCup 2012
SparNord & Fårup Som ...
Mr. HB fylder 80 år
Vores alle sammens E ...
Status over de afsluttende mesterskaber i indendørs fodbold.
Hadsund Boldklub har ...
Nilfisk Alto Cup 2012 fik et moderne løft
Nilfisk Alto Cup 201 ...
U10 Drengene gik fra kold dukkert til lun finale
U10 Drenge A deltog ...


Seneste nyheder
590 trænere blev inspireret
Med possession som h ...
FCK vandt DBU Pokalen
F.C. København vandt ...
Kontorer lukket fredag
Det vil ikke være mu ...


 
Hadsund
Boldklub
Hadsund Boldklub af 1926
Støt sponsorne - De støtter os